Benjamin Hav & Familien - Tinghallen.dk
Modtag vores nyhedsbrev

Få straks besked om nye events

Benjamin Hav & Familien

Benjamin Hav & Familien blæste i 2022 publikum bagover med deres anmelderroste liveshow. I 2023 lover Benjamin, at showet bliver større end nogensinde, når Benjamin Hav & Familien præsenterer turneen ’BIG SHOW!’. En turné der tager showet rundt til 15 byer i landet, og som kulminerer med deres største koncerter til dato, når de spiller i Ceres Arena i Aarhus og Royal Arena i København. 

Benjamin Hav forklarer: 

”Sidste år lavede vi noget small-timer, der virkede BIG!  Derfor mener jeg, at det nu er tid til at lave noget, der er sådan ægte BIG! Så må vi se, om vi er for meget nogle small-timere til, at det bliver rigtig BIG, eller om vi kan få det helt op og blive BIG BIG! Grundlæggende tror jeg på, at det bliver BIG SHOW! For Familien har lovet mig, at de vil gøre, hvad der skal til. De gør jo altid alt, hvad jeg beder dem om, så derfor kan showet næsten kun blive the BIGGEST SHOW THAT THE WORLD HAS EVER SEEN EVER BEFORE ON THIS PLANET BIG!! Det er BIG!”

Det bliver nok ikke for small-timers, når Benjamin Hav & Familien indtager nogle af landets største scener med ’BIG SHOW!’ I 2022 blev publikum indlemmet i Familien, og Benjamin Hav cementerede sig som et af Danmarks absolut bedste livenavne med et nytænkende show. I efteråret 2023 bliver dette nye show endnu større, endnu vildere og endnu mere som aldrig før.  ”BIG SHOW!” er et helt nyt show; et show, der er helt anderledes, end hvad man har set tidligere i Danmarkshistorien. Ja, det bliver faktisk større end det største, man kan forstille sig som en lille dansker!

Showinfo

  • Pris

    DKK 440
  • Sted

    Tinghallen
  • Dato

    Fre. den 10.
    November
    2023
  • Tid

    20.00
  • Pladser

    Unummererede

    Ståpladser

Top