Bent Isager-Nielsen - Tinghallen.dk
Modtag vores nyhedsbrev

Få straks besked om nye events

Bent Isager-Nielsen

MORD!

Af alle tænkelige forbrydelser er mordet den værste – den ultimative handling… Opklaring af et mord stiller enorme krav til efterforskerne, der i det kolossale og minutiøse opklaringsarbejde ikke kun må benytte sig af moderne kriminalteknik, men også psykologisk sans for at sætte sig i gerningsmandens sted… 

At nærmest kunne tænke som en morder og se profilen af morderen for sig er væsentlige og i dag helt afgørende værktøjer, når mordet skal opklares…

Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef for Rejseholdet og den mest rutinerede efterforskningsleder herhjemme, tager i foredraget “Mord!” publikum på en mental rejse ind i hovedet på en morder – for at komme helt tæt på det afgørende spørgsmål… Hvorfor?

Med udgangspunkt i sine bøger giver Bent Isager-Nielsen eksempler på virkelige mordsager og deres opklaring – herunder retsmedicin, afhøringsteknik, kriminalvidenskab, DNA-registrering og ikke mindst gerningsmandsprofilering. Han uddyber samtidig de syv helt grundlæggende motiver for et mord, hvor kunsten netop er at sætte sig ind i gerningsmandens tankegang.

Endelig kommer den tidligere drabschef ind på ondskab og fascinationen af det onde, en fascination, der langt hen af vejen formentlig er årsag til, at krimigenren i form af bøger, podcasts, film og TV-serier om mord og opklaring i dag er populær som aldrig før. Som afslutning sætter Bent Isager-Nielsenet fundamentalt spørgsmål til debat… Findes der decideret onde mennesker eller blot onde handlinger?

Showinfo

  • Pris

    DKK 280
  • Sted

    BDO Lounge
  • Dato

    Tors. den 14.
    Marts
    2024
  • Tid

    19.00
  • Pladser

    Unummererede

    Siddepladser

Top