Chippendales
Publikum skal forberede sig på et sexet og storslået show med nye numre, musik, koreografi og akrobatik, i hvad der uden tvivl bliver et af de mest provokerende og efterspurgte liveshows i 2025.
“We are thrilled to hit the road once again with our all-new bigger, better and bawdier production.”– Danielle Pearson, Chippendales Production Tour Manager
Årligt køber mere end 2 millioner fans billetter til at opleve Chippendales live, og det ikoniske ensemble har de sidste fire årtier været et berømt fænomen indenfor amerikansk popkultur. Siden 1979 har de forført med deres verdensklasse shows, hvor de skaber den perfekte balance mellem legesyg sexappel og smagfulde drillerier på kanten, leveret af yderst veltrænede mænd med glimt i øjet – hvilket har skabt ekstase på det meste af kloden.
Chippendales består på nuværende tidspunkt af 20 medlemmer, hvor den ene halvdel tager sig af deres massivt succesfulde residency på Rio All-Suite Hotel & Casino i Las Vegas, og den anden halvdel får europæerne den udsøgte fornøjelse af at opleve på Welcome to the Chippendales Tour.