Emil Midé Erichsen - Tinghallen.dk

Emil Midé Erichsen

Foredrag med Emil Midé Erichsen – En søgen efter eventyr

Det er mere end 10 år siden Emil Midé Erichsen sammen med sin bror Theis kastede Havanas fortøjninger og drog på en tre år lang jordomsejling, der undervejs blev til det populære TV-program “Kurs mod fjerne kyster”.  

Siden har Emil holdt over 300 foredrag, gået 200 km på ski i Arktis og sejlet knap en halv jordklode med sin kone og to små børn. I dette foredrag vil Emil tage publikum med på rejsen fra at være en ung mand med en drøm om at sejle jorden rundt til i dag at stå midt i trediverne og stadig insistere på, at eventyret er muligt midt i livet med børn, karriere og forpligtigelser. 

Som Emil siger “Den virkelige rejse – den der for alvor betyder noget – foregår inde i knolden” 

Det sidste halvandet år har Emil sejlet med sin kone, Louise, og deres to små drenge fra Danmark til Caribien. Turen er sat på pause, og Emil er for en stund hjemme og deler gavmildt ud af både oplevelser, tanker og betragtninger i foredraget “En søgen efter eventyr”.  

Så kom og vær med, når Emil kommer rundt i landet – og hvem ved, måske du kan blive inspireret til at udleve DIN drøm…

Ses vi?

Showinfo

  • Pris

    DKK 325
  • Sted

    Vesterbro 10
  • Dato

    Tirs. den 6.
    Maj
    2025
  • Tid

    19.00
  • Pladser

    Unummererede

    Siddepladser

Top