Paradise Lost - Tinghallen.dk
Modtag vores nyhedsbrev

Få straks besked om nye events

Paradise Lost

Paradise Lost gæster Viborg Metal Festival

Engelske Paradise Lost bliver årets hovednavn til Viborg Metal Festival, når 2021-udgaven løber af stablen 6. marts. Det er først og fremmest regulære doom metal-pionerer, men huserer i et univers, der også indbefatter gothic metal og death-doom.

Paradise Lost blev dannet i Halifax i 1988 og nåede at kreere tre demoer, inden de i 1989 scorede en pladekontrakt med Peaceville Records. Debutalbummet “Lost Paradise” landede i 1990, og toeren, “Gothic”, fulgte året efter. Siden fulgte endnu et par plader, inden det i 1995 og 1997 gjaldt henholdsvis “Draconian Times” og “One Second”, der sikrede bandet et betydeligt kommercielt gennembrud – særligt sidstnævnte, der som noget nyt bød bandet at flirte med synthpop og elektroniske elementer.

-Viborg Metal Festival bliver i 2021 afviklet som en endagsfestival med siddende publikum. Det foregår lørdag den 6. marts. Det er ottende gang, at Viborg Metal Festival bliver afviklet, men det er første gang, at festivalen bliver afviklet i nye lokaler i Tinghallen og Paletten. Det er også første gang, at festivalen bliver præsenteret i samarbejde med Musikforeningen Olm Viborg, Tinghallen og Paletten, fortæller Michal Gajos fra Musikforeningen Olm Viborg

Paradise Lost har som noget helt ekstraordinært formået stort set at holde sammen på tropperne over alle årene – således udgøres bandet fortsat af sanger Nick Holmes, leadguitarist Gregor Mackintosh, rytmeguitarist Aaron Aedy og bassist Stephen Edmondson, der alle har været med siden starten i 1988. Kun på trommeslager-posten har man været nødt til at skifte lidt ud fra tid til anden – i øjeblikket håndteres trommerne af Waltteri Väyrynen, der har været ombord siden 2015.

Billetsalget til festivalen er i fuld gang.

Showinfo

  • Dato

    Lør. den 6.
    Marts
    2021
  • Tid

    22.00
  • Pladser

    Unummererede

    Siddepladser

Top