Stig & Vennerne Akustisk - Tinghallen.dk

Stig & Vennerne Akustisk

Stig & Vennerne Akustisk ser frem til forårsturnéen for Danske Seniorer i maj, hvor de giver 10 koncerter rundt om i landet.

Publikum får mulighed for at synge med på alle Flemming ’Bamse’ Jørgensens største hits, udført med respekt og kærlighed af de resterende medlemmer af Bamses Venner: Peter Bødker og Frank Thøgersen – sammen med Allan Nagel og Stig Rossen.

I januar 2011, kort efter Flemmings pludselige bortgang, blev Stig inviteret af bandet til at medvirke ved en koncert i Syvstenhallen i Sæby. Bamses Venner havde spillet til dette halbal i 32 år i træk, og arrangøren ønskede at markere afslutningen på denne æra med en hyldest til Bamse. Stig tøvede. Hvordan ville de loyale fans modtage en ny forsanger? Var tabet af Flemming for friskt til, at man kunne skabe en festlig stemning? Stig sagde alligevel ja, fordi han gennem mange år havde lyttet til Flemmings musik og betragtede Bamses Venner som et af de bedste bands i dansk populærmusik. Koncerten i Sæby så han som en mulighed for at vise sin respekt for den afdøde sanger.

Resultatet blev magisk – og med den succes blev Stig & Vennerne dannet.

Efter stigende interesse og efterspørgsel besluttede de fire musikere i marts 2016 at genoptage den koncertform, som var Flemmings foretrukne i hans sidste leveår: Den akustiske intimkoncert med samtale og afslappet drilleri mellem sangene.

Publikum kan glæde sig til en perlerække af de største hits fra Bamses Venners bagkatalog – samt et par knap så kendte numre i akustiske versioner. Sangene bliver krydret med små historier og anekdoter, der giver et indblik i mennesket Flemming ‘Bamse’ Jørgensen

Showinfo

  • Pris

    DKK 295
  • Sted

    Tinghallen / Jet Sport Arena
  • Dato

    Lør. den 9.
    maj
    2026
  • Tid

    15.00
  • Pladser

    Nummererede

    Siddepladser

Top