Craig David - Tinghallen.dk

Craig David

Verdensstjernen Craig David kommer til Viborg

Det britiske popikon Craig David kommer til Viborg den 18. maj 2027, hvor han indtager Jet Sport Arena med sit spektakulære Born To Do It-show.

Koncerten bliver en del af Craig Davids europæiske jubilæumsturné, hvor han fejrer det banebrydende debutalbum Born To Do It, som udkom i 2000 og blev et internationalt gennembrud for den britiske superstjerne. Efter to udsolgte koncerter i London tidligere på året, hvor Craig David fejrede 25-års jubilæet for Born To Do It, tager han nu showet med ud til fans over hele Europa – og til maj 2027 gælder det Viborg.

Et album, der skrev musikhistorie

Born To Do It blev et af de mest markante albums i britisk pop- og UK garage-historie. Albummet lå mere end 70 uger på hitlisterne efter udgivelsen og indeholdt en række af Craig Davids største hits.

Til koncerten i Viborg kan publikum opleve hele Born To Do It-tracklisten live med band – sammen med flere af de sange, der gennem mere end to årtier har gjort Craig David til en af Storbritanniens mest succesfulde mandlige soloartister.

Craig David siger:

“For 26 år siden ændrede Born To Do It mit liv. Mine to koncerter i Londons Hammersmith Apollo tidligere i år havde en helt fantastisk energi og betød utrolig meget for mig. At spille albummet fra start til slut med mit band for første gang vækkede så mange fantastiske minder til live. Derfor har jeg besluttet at tage showet med rundt i verden til mine fantastiske fans. Jeg glæder mig enormt meget til at komme til Viborg og se jer!”

En international superstjerne på scenen

Craig David har solgt mere end 15 millioner plader som soloartist verden over og har gennem karrieren opnået en lang række internationale hits. Han har været nomineret til adskillige BRIT Awards og Grammy Awards og har haft talrige Top 40-hits og albumplaceringer i Storbritannien.

Med sin karakteristiske vokal, britiske garage-rødder og stærke live-udstråling har Craig David gennem mere end to årtier skabt sin helt egen plads på den internationale musikscene.

Samtidig har hans populære TS5-shows cementeret hans status som en stærk liveartist. Det, der begyndte som eksklusive fester fra Craig Davids penthouse i Miami, udviklede sig til et internationalt koncertfænomen med optrædener på nogle af verdens største festivaler og klubscener.

Nu vender Craig David tilbage til rødderne med Born To Do It – albummet, der satte det hele i gang.

Den 18. maj 2027 kan publikum i Viborg derfor se frem til en helt særlig koncertoplevelse med Craig David, hans band og alle de klassiske sange fra et album, der har sat et markant aftryk på britisk og international popmusik.

Billetsalget starter fredag 2. oktober kl. 09.00

Showinfo

  • Priser

    DKK 623 - 723
  • Sted

    Jet Sport Arena
  • Dato

    Tirs. den 18.
    maj
    2027
  • Tid

    20.00
  • Pladser

    Ståpladser

    Siddepladser

Top