Jakob Thrane - Sart - Tinghallen.dk
Modtag vores nyhedsbrev

Få straks besked om nye events

Jakob Thrane – Sart

Jakob Thrane – SART
Med Jakob Thranes nye comedyshow Sart, giver han publikum rig mulighed for at grine af
det postmoderne menneske, og den verden vi lever i, for er vi alle blevet for sarte? Svaret
er nok ja, men gør det noget?
Jakob sætter spørgsmålstegn ved de små ting i hverdagen, og alle de mange situationer
hvor han selv kommer til kort. Om Jakob spiller uvidende for grin, eller om han i
virkeligheden bare er ret dum, må være op til fri fortokning. Var den stavefejl fx med vilje
eller for at understrege en pointe? Vi finder aldrig ud af det.
“Jeg er fyldt 30 år, og står nu ved en skillevej, hvor jeg enten kan lære af mine fejl, eller
bare fortsætte ufortrødent med lukkede øjne resten af livet”, siger Jakob selv om det der
bliver hans tredje onemanshow, og fortsætter: “Showet bli’r uden tvivl det bedste, der
nogensinde er kommet ud af min mund, bortset fra dengang jeg kastede jomfruhummere
op.”
Med sit nye show udstiller Jakob vores allesammens sarte sider, men er samtidig pinligt
bevidst om, at hver gang han peger på andre, er der tre fingre der peger tilbage på ham
selv, og en tommelfinger der peger på en der står lidt ude i siden.

Showinfo

  • COMEDY HOUSE

  • Pris

    DKK 240
  • Sted

    Comedy House
  • Dato

    Tors. den 3.
    Oktober
    2024
  • Tid

    19.00
  • Pladser

    Unummererede

    Siddepladser

Top