Stig Rossens Julekoncert – 30 års jubilæum
Ingen jul uden Stig Rossen og Årets Julekoncert – det gælder naturligvis også i 2024 hvor Stig for 30. år i træk drager hele landet rundt for at sprede julestemning.
Alting emmer af julehygge, når ilden gløder i den store pejs midt på scenen, der er udsmykket med smukt pyntede juletræer og lanterner.
Årets Julekoncert er naturligvis igen i 2024 rundt i hele landet med Stig Rossen i spidsen for det store hold af musikere, korsangere, gæstesolist, lyd- og lysfolk, crew og chauffører. Denne gang kan Stig og juleholdet fejre ikke mindre end 30-års jubilæum! Og for 30. år i træk kan nye som gamle publikummer glæde sig til de forrygende og julestemningsfyldte koncerter, hvor den musikalske kvalitet er helt i top, og hvor der traditionen tro er plads til såvel gåsehud som latter.
Årets gæstesolist er Emmelie de Forest, som vandt det internationale Melodi Grand Prix i Malmø i 2013
med sangen ”Only Teardrops”.
Er man ikke i julestemning, når man indtager sin plads i koncertsalen, så er man det helt sikkert, når
man sammen med resten af publikum har rejst sig og sunget med på ‘Dejlig er jorden’ og har oplevet sneen dale til de sidste toner af ‘Når du ser et stjerneskud’.
Glæd dig til Årets Julekoncert 2024.