Plácido Domingo - Tinghallen.dk

Plácido Domingo

Den verdensberømte tenor Placido Domingo – en ægte legende og en tredjedel af den ikoniske trio De Tre Tenorer – gæster Tinghallen, Jet Sport Arena i Viborg den 6. marts 2026 til en eksklusiv koncert, hvor operakunst og musikalitet når nye højder.

Domingo betragtes som en af de fineste operasangere i verden og er dertil også anerkendt orkesterdirigent. Han har været kunstnerisk leder af Arena di Verona Centennial Festival samt administrerende direktør for Los Angeles Opera og Washington National Opera. Hans repertoire omfatter mere end 150 roller med over 4.400 opførelser, han har solgt millioner af plader og fyldt stadions.

Med på scenen kommer også. den rumænske sopran Adela Zaharia, som i 2017 vandt førstepladsen ved Operalia, den prestigefyldte operakonkurrence grundlagt af Plácido Domingo selv. Siden da er hun blevet hyldet som en af de største opdagelser i nyere tid indenfor den klassiske musik.

Derudover kommer også den Dublin-fødte musiker, James Vaughan, har længe været betragtet som en af Europas førende pianister/akkompagnatører og sanglærere. Han har en bachelorgrad i musikvidenskab og komposition fra Trinity College Dublin og blev også tildelt et Fellowship of Trinity College London som klaversolist.

Plácido Domingo vil, sammen med Adela Zaharia og James Vaughan, optræde med et personligt udvalgt program baseret på hans fornemmelse af publikum, det enkelte venue og hans egen instinkter. Glæd dig til en sjælden koncertoplevelse og en musikalsk præstation langt udover det sædvanlige!

”Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere Plácido Domingo i Jet Sport Arena – det bliver en koncertoplevelse i absolut verdensklasse. Personligt glæder jeg mig helt enormt til at opleve dette ikon live og mærke den magi, han bringer med sig,” udtaler Claus Donslund, direktør for Tinghallen A/S.

Glæd dig til den 6. marts 2026 i Tinghallen, hvor Domingo indtager scenen med sin karakteristiske varme og kraftfulde røst. Koncerten lover en musikalsk rejse gennem operahistorien – fyldt med storhed, følelse og en stemme, der har bevæget millioner verden over.

Plácido Donmingo: Bariton

Adela Zaharia: Sopran

James Vaughan: Pianist

Showinfo

  • Priser

    DKK 999 - 1800
  • Sted

    Tinghallen / Jet Sport Arena
  • Dato

    Fre. den 6.
    marts
    2026
  • Tid

    20.00
  • Pladser

    Nummererede

    Siddepladser

Top