The Show - A Tribute to ABBA - Tinghallen.dk
Modtag vores nyhedsbrev

Få straks besked om nye events

The Show – A Tribute to ABBA

Året er 1974 i Brighton, England, Europa har kåret sangen Waterloo som den ultimative vinder af det Europæiske Melodi Grand Prix. Her begynder historien om legendariske ABBA, som i de følgende årtier bliver den bedst sælgende pop gruppe i verdenshistorien, kun overgået af The Beatles. Sangen Waterloo blev gruppens store gennembrud og blev fulgt af en lang liste af hits, der indtog førstepladserne på hitlister over hele verden. Det er ingen hemmelighed, at ABBA ikke har turneret i flere årtier, så musikken og legenden om den svenske succes bæres videre af “THE SHOW – a tribute to ABBA”, som ifølge den Officielle Internationale ABBA Fan Klub er det bedste ABBA hyldestshow i verden.

THE SHOW blev skabt i 2001 og har siden haft næsten 20 års imponerende succes i hele verden. Med omkring 800 koncerter i 50 lande over 5 kontinenter og med mere end 2 millioner solgte billetter har THE SHOW givet ABBA´s musik ny succes og nyt liv for fans i flere generationer.

SHOWET

“ABBA er kendt og elsket over hele verden. Fra begyndelsen ville vi hylde denne bedrift ved at skabe den perfekte illusion om det originale ABBA. Publikum vil kunne opleve, hvordan vi tror, at ABBA ville se ud med moderne teknologi og lyssætning, men stadig med den helt fantastiske og velkendte ABBA lyd,” fortæller producent Kenneth Svoldgaard.

THE SHOW er ikke bare endnu en billigt look-a-like hyldest til ABBA. Det, der adskiller THE SHOW fra mængden af kopier, er først og fremmest de to kvindelige forsangere, der ikke bare ligner originalerne, men som også synger så meget som Agnetha og Anni-Frid, at selv de mest kritiske fans må overgive sig. De to sangerinder blev castet, efter at de vandt et stort svensk talent show på svensk TV, hvor de optrådte som ABBA pigerne. Nu får hele verden glæden af deres fantastiske talent i THE SHOW.

“En af de vigtigste ting, når man skal skabe en fuldendt illusion om ABBA, er at bruge svenske sangere i THE SHOW. De har en helt særlig accent, som er umuligt at kopiere for andre. Vi går ikke på kompromis med noget, når vi skal genskabe den autentiske ABBA lyd,” fortsætter Kenneth Svoldgaard.

Originale musikere

Musikken i THE SHOW bliver spillet af det svenske band Waterloo flankeret af London Symphony Rock Orchestra dirigeret af Matthew Freeman. Det anerkendte orkester og dirigent har optrådt med stjerner som Elvis Costello, Robbie Williams og Sir Cliff Richard.

Showinfo

  • Priser

    DKK 420 - 480
  • Sted

    Tinghallen
  • Dato

    Tors. den 4.
    November
    2021
  • Tid

    20.00

Top