Tørfisk & Ib Grønbech
TØRFISK har turneret rundt i det ganske danske land i 42 år
TØRFISK har senest udgivet CD’en ”Tørfisk Fyrre” med 11 helt nye sange. Nogle af de nye sange er med fra scenen og publikum har tage godt imod dem og er heldigvis også stadig glade for de gode gamle sange. Bandet har i forbindelse med 40 året også udgivet bogen ”En Stime af Sange”
Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.
Ib Grønbech & ContainerKvartetten
Ib Grønbech & ContainerKvartetten vælter ganske enkelt koncertstederne, dels med hans og
bandets sublime musikalske evner, og dels med Ib’s uforlignelige humor – manden er simpelthen
genial, og han placerer sig blandt de allerstørste komikere vi har i Danmark. Den kombination
sælger billetter! Ib Grønbech er blevet kult blandt det yngre publikum. ”De synger med fra start til
slut og kan alle sangene, det er en utrolig stor oplevelse for mig” fortæller Ib Grønbech.
Oplev Ib Grønbech & Containerkvartetten. En skøn forening af kunstnerens største hits fra de
seneste 38 år leveret med masser af energi og glimt i øjet i kombination med nordjysk humor, når
den er bedst. En aften i selskab med Ib Grønbech udfordrer både stemmebåndet og
lattermusklerne. Alle overgiver sig til et univers af sjove sangtekster serveret på vendelbomål og
iørefaldende popmelodier. Det hele ender ud i uundgåelig fællessang. Der bliver grinet højlydt af
den skæve og lune humor, som Ib Grønbech mestrer brugen af i spontanitet, improvisation og
perfekt timing. Det er ikke stand-up. Det er heller ikke ”bare” en koncert. Det er svært at sætte ord
på men mest af alt et sted, hvor musikken går hånd-i-hånd med komikken. Kort sagt: Musikalsk
legestue med lattergaranti. Ib Grønbech er blevet ”kult” og både de unge og de gamle er ellevilde
med den populære entertainer.