VIBES FESTIVAL - Status Quo - Tinghallen.dk
Modtag vores nyhedsbrev

Få straks besked om nye events

VIBES FESTIVAL – Status Quo

Status Quo gæster VIBES FESTIVAL på Europa-tourné

Det legendariske rockband Status Quo gæster Tinghallen i 2022 – og tager dermed turen forbi Viborg på deres kommende Europa-tourné. Med masser af koncerter og store rockhits, er Status Quo et internationalt navn i en helt særlig liga.

Der bliver masser af rock på repertoiret, når Status Quo gæster Viborg på deres kommende Backbone-tour. Bandets sidste Europa-tour blev annonceret som den sidste – så mon ikke de denne gang taler sandt.

-Jeg glæder mig helt vildt til denne koncert. Her er virkelig tale om et band i en helt særlig liga – både på antallet af koncerter, men også antallet af store hits, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.  

Koncerten bliver en del af en ny indendørs rock-festival, som Tinghallen kalder VIBES Festival – og der vil således også være 1-2 andre band på programmet denne aften.

-Koncerten bliver en del af en ny indendørs rock-festival – VIBES Festival. Bandet har et imponerende bagkatalog af store rock-sange, så derfor var det oplagt at få Status Quo på programmet. Der er stor chance for at taget løfter sig i Tinghallen fredag 10. juni, fortæller Claus Donslund.

Status Quo brød igennem helt tilbage i 1967 hvor de konkurrerede med Rolling Stones om førstepladsen med deres første hit ”Pictures of matchstick Men” og fra 1973 og helt frem til i dag er hittene og eminente livekoncerter væltet ud af dem.

-Planlægningen af det kommende kulturprogram i den nye Tinghallen er i fuld gang – og koncerten med Status Quo, er naturligvis én af de koncerter vi glæder os rigtig meget til, slår Claus Donslund fast.

Billetsalget er startet på tinghallen.dk

Showinfo

  • Pris

    DKK 499
  • Sted

    Tinghallen
  • Dato

    Fre. den 10.
    Juni
    2022
  • Tid

    19.00
  • Pladser

    Ståpladser

Top