Westlife
WESTLIFE KOMMER TIL DANMARK
Verdensstjernerne fra Westlife gæster Danmark, når de spiller på Paradepladsen i Viborg 9. august 2022.
-Koncerten ligger midt I bandets UK tour, og ugen efter Viborg spiller bandet på Wembley Stadium, for mere end 90.000 publikummer så det er mega eksklusivt at vi kan præsentere dem i Viborg på den smukke Paradeplads, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.
Bandet har haft intet mindre end 14 singler på den engelske hitliste, kun overgået af Elvis Presley og The Beatles – og bandet har solgt mere end 55 millioner albums på verdensplan. Det fortæller mere end noget andet, at det er et kæmpe verdensnavn der kommer til Viborg.
-Målt på hits er der tale om det største internationale navn i Viborg nogensinde, så vi er virkelig stolte over, at det er lykkes at lande denne koncert i Viborg. Vi har arbejdet intens på dette i mere end et halvt år, så det er fedt at det endelig lykkes, fortæller Claus Donslund.
Westlife blev dannet i Irland i 1998 og havde gennem slut-90’erne og start-00’erne massiv succes i især Storbritannien og Europa. Gruppen består af sangerne Kian Egan, Nicky Byrne, Shane Filan og Mark Feehily.
Dagens program
Kl. 15.00 – Pladsen Åbner
Kl. 16.00 – Jack Warren
Kl. 18.00 – Johnny Deluxe
Kl. 20.00 – Outlandish
Kl. 22.00 – Westlife